En eksamenskarakter er ikke en stopklods, men en byggeklods

I en tid hvor mange unge bukker under for politikernes ubønhørlige krav om at komme hurtigst muligt gennem en længerevarende uddannelse, er det værd at minde dig selv om, at din eksamenskarakter blot er et øjebliksbillede. Et billede af hvad du kunne på lige præcis dét tidspunkt eksamen fandt sted. I morgen er din karakter historie, og andre eksaminander vil allerede have fået den samme karakter eller bedre.

Bevares, det er ikke fordi det er ligegyldigt om du får den ene eller den anden karakter. Det kan have stor betydning for, om du kommer ind på drømmestudiet. Pointen er, at livet går videre, uanset din eksamenskarakter, og at den karakter, der for alvor vil drive dig fremad her i livet, er din personkarakter.

Er du tro mod dine livsværdier og forsøger du at være et godt og anstændigt menneske? Får du nok søvn, spiser du rigtigt og dyrker du regelmæssigt motion? Arbejder du seriøst og målrettet med dit studie og dit job? Kan du svare ja til de fleste af disse spørgsmål, vil du over tid komme længere, end de, der fik en højere eksamenskarakter end dig, men som ikke kan svare ja til lige så mange af disse spørgsmål som dig.

Det vil du fordi du har gode menneskelige egenskaber, fordi du passer på dig selv og fordi du arbejder hårdt. Det betyder at du har et stærkt netværk, at du har et overskud af energi og et stærkt drive. Det betyder at du har en stærk personkarakter. Og dét, mere end eksamenskarakterer, er hvad arbejdsgivere spørger til.

Arbejdsgiverne ved nemlig godt, at din eksamenskarakter er et øjebliksbillede, og at det er din personkarakter der betyder noget. De ved også, at med en god personkarakter, har du for længst lagt din eksamen bag dig, og bygget på din kunnen. Og de ved, at med en god personkarakter, vil du blive ved med at bygge på.

Dit valg af kaffe afhænger af skrifttypen

Kristeligt Dagblad bragte i februar en spændende artikel om skrifttyper. Yderst relevant for en kommunikationsstuderende som mig – og overraskende interessant i al almindelighed. Men det giver næsten sig selv. Vi kan skrive det samme, med forskellige skrifttyper og få vidt forskellige budskaber frem. Objektivt set burde det ikke gøre en forskel, hvilken skrifttype vi vælger. Men det gør det.

Vidste du, at smagen af dit slik, og dit valg af kaffe, kan påvirkes af skrifttypen på emballage? Det og meget mere kan du læse mere om i Kristeligt Dagblads fremragende artikel.

Ordene vi skriver, er vores verbale kommunikation, mens skrifttypen er vores vokale kommunikation. Skrifttypen definerer blandt andet vores tonefald, lydstyrke og betoning. Og den sender et signal om, hvem vi er og hvordan vi gerne vil opfattes. Eksempelvis vil det, uanset hvor god en opgave jeg ender med at skrive, påvirke min karakter negativt, hvis jeg afleverer 8 A4-sider skrevet med Comic Sans. At vælge den rigtige skrifttype, er derfor lige så vigtigt, som at vælge de rette ord, billeder, tabeller etc. når vi kommunikerer på skrift.

Mentalt stærk på to minutter

Vi kender alle følelsen af usikkerhed. Og vi ved alle, hvor uvelkommen den er. Og at den er særligt uvelkommen, når vi er sammen med andre mennesker. Vi er bevidste om, at det er en uvelkommen følelse. Hvad vi er mindre bevidste om, er, hvordan vi reagerer på vores usikkerhed. Hvad vi gør for at stive os selv af, for at skjule vores usikkerhed overfor dem, vi er sammen med. Men så længe vi ikke er bevidste om vores reaktioner, vil vores kropssprog afsløre os.

Hidtil har jeg opereret med et arsenal af retoriske kunstgreb, der kunne bringe mig hurtigt igennem en situation jeg følte mig usikker i. En kvik bemærkning, en overfladisk gennemgang af et emne og en afrunding, der lukkede for spørgsmål. På den måde har jeg forsøgt at kontrollere situationen. Men jeg har været blind overfor, at jeg kommunikerer på langt flere planer, end det plan, hvor jeg kan høre mig selv tale. Jeg har kun set situationen fra mit eget synsfelt, og ikke fra tilhørernes. Jeg har derfor ikke set hvordan mit kropssprog afslører min usikkerhed. Jeg har ikke været bevidst om det.

I denne TED Talk fortæller Amy Cuddy på levende og inspirerende vis om betydningen af kropssprog. Om hvordan kropssproget afslører hvem vi er, og hvordan vi har det i en given situation. Og om hvordan vi, med blot få minutters træning, kan ændre andres opfattelse af os – og vores egen opfattelse af os selv. Hvordan vi kan gå fra at være usikre, til at ose af overskud og tro på egne evner.

Men det kræver en bevidsthed om en selv og ens kropssprog. Så den kommende tid er det frem med det store spejl og et videokamera, så jeg kan se mig selv udefra. Totalt grænseoverskridende. Og angstprovokerende. Usikkerhedsfremkaldende, med andre ord. Og det er netop den usikkerhed der skal bekæmpes. Så kom med det, krop, så jeg kan kanøfle usikkerheden, og blive stærkere og mere fri til at forme min fremtid.

Det er dyrt at være ufaglært

At være ufaglært, kan have store, negative konsekvenser for livsudfoldelsen. Psykisk kan det være svært at håndtere den manglende indflydelse på eget arbejde, samt den evige trussel om en fyreseddel, og den svage position en sådan kan efterlade en i.

De seneste år er flere tusinde kommet i job. Det er dog ikke alle grupper, der har draget fordel af jobfremgangen. Antallet af ufaglærte i beskæftigelse er faldet med 21.000 fra starten af 2013 til efteråret 2015. Samtidig er beskæftigelsen for personer med videregående uddannelser steget med godt 33.000 personer. (ae.dk)

Fysisk kommer man ofte træt og slidt hjem. Og jo ældre man bliver, jo oftere sker det, og jo længere er man om at komme over det. Og til sidst kommer man sig ikke længere over det. Det har bidt sig fast som varigt mén. Og det koster dyrt, på den tid man har tilbage, til at udfolde livet i. Ufaglærte lever nemlig væsentligt kortere end faglærte og akademikere.

Den gennemsnitlige levetid for mænd i den højeste indkomstgruppe (de 25 pct. rigeste) er i dag 83,3 år, mens middellevetiden for mænd i den laveste indkomstgruppe (de 25 pct. fattigste) er 73,7 år. (ae.dk)

Men det behøver ikke at gå så galt. Der er en frakørsel før ulykken indtræffer, og den frakørsel hedder uddannelse. Og du kender den sikkert allerede. Du har måske bare lidt svært ved at få slået blinklyset til, svært ved at få skiftet bane og komme op ad rampen til den nye vej. Derfor har jeg samlet lidt argumenter for at slå blinklyset til, og forsøgt at gøre det lidt lettere at skifte bane og køre op ad rampen.

Ved at uddanne dig, øger du dine muligheder for selv at vælge sin fremtid, og du øger muligheden for, at dine ønsker, håb og drømme går i opfyldelse. Med en uddannelse, stiger din forventede levetid og livsindtægt. Med en uddannelse får du mere indflydelse på, og indhold i, dit fremtidige job. Du får kort og godt længere tid at leve i, og mere at leve for og af.

Valget burde være indlysende og let, men er det alligevel ikke for mange, hvis ikke de fleste. Og det er helt naturligt. De fleste mennesker trives bedst i vante, trygge omgivelser, og når de skal træffe færrest mulige komplicerede valg. Og kompliceret bliver det hurtigt, når man bevæger sig ind i det danske uddannelsessystem. Mulighederne er mange, og ofte uoverskuelige – og hvad vil man i det hele taget uddanne sig til, og nytter det overhovedet?

Hvad man vil uddanne sig til, er selvfølgelig individuelt, men at det nytter, er sikkert og universelt. Man får måske ikke drømmejobbet, selvom man uddanner sig til det, men man kommer tættere på, end uden uddannelse, og man står med bedre muligheder for at lande et andet job – måske endda et job i samme boldgade som drømmejobbet. Og jo før man begynder at undersøge sine muligheder, jo før kan man gribe dem. Det er bare om at komme ud af starthullerne. Et godt sted at starte, er på ikuf.dk.

IKUF står for Industriens Kompetence Udviklings Fond. IKUF yder tilskud til, at mennesker, der er ansat i industrien, kan uddanne sig, og dermed stå bedre rustet på fremtidens arbejdsmarked.

Siden rummer mange informationer og muligheder, hvilket selvfølgelig er et plus, men den kan af samme grund også virke uoverskuelig. I det følgende begrænser vi os derfor lidt, og snævrer vores fokus ind til listen over forhåndsgodkendte uddannelser. Det vil sige de uddannelser, som IKUF på forhånd kan garantere, man kan få støtte til. Listen er meget lang, så der er temmelig sikkert også en eller flere uddannelser, der er relevant(e) og interessant(e) for netop dig. Du finder listen ved at gå ind på ikuf.dk, og vælge først ”Vigtig information” og dernæst ”Uddannelser med mulighed for tilskud”.

Lidt nede ad siden dukker en liste op med en række overordnede uddannelseskategorier. Ved at klikke på ”+” ud for en kategori, får man en liste over de mange muligheder, der findes, under denne kategori. Og husk, du kan uddanne dig til stort set hvad som helst. Der er ikke krav om, at uddannelsen skal være relevant i forhold til dit nuværende arbejde. Du kan søge ud af ren og skær interesse for noget, også selvom du kun har tænkt dig at bruge det privat – eller slet ikke.

Når du har været listen igennem, og har fundet en eller flere uddannelser du synes er interessante, kan det være en god idé at søge flere informationer, såsom studiestart, -sted og -varighed, før du søger. Men gør det ikke til raketvidenskab. Klik på en uddannelse, følg henvisningerne til mere information på skærmen, og suppler eventuelt med en Google-søgning. Og noter endelig dine valg og relevante oplysninger ned undervejs. Så er de lige ved hånden, når du skal udfylde ansøgningen.

Selve ansøgningen er let at komme frem til. Det er blot at klikke på den relevante uddannelse fra listen over uddannelser, så får du et pop-up vindue, med en knap der hedder ”Søg om tilskud til denne uddannelse”. Her bliver det til gengæld lidt langhåret for de fleste, og det kan være en god idé at bede din fagforening om hjælp til denne del. De kan hjælpe dig hurtigt igennem din ansøgning, så du hurtigt kan komme i gang med at forme din fremtid, og i gang med at opfylde dine ønsker, håb og drømme.

Før du søger, eller får hjælp til at søge, kan du med fordel indsamle en række oplysninger, der skal bruges i ansøgningen. Hvilke oplysninger det præcist drejer sig om, kan du finde på ikuf.dk, under ”Sådan ansøger du”, ”Tjekliste før du søger”.

Og ja, det blev lidt langhåret til sidst. Det er ikke mindst derfor så mange ikke får gjort mere ved deres uddannelse. Men det er trods alt lettere, og bedre, at få det lange hår redt ud nu, eventuelt med hjælp fra fagforening og kollegaer, end at få det i klemme i postkassen i næste fyringsrunde, eller når kroppen en dag siger fra. Så mit råd er, at gribe fremtiden og komme i gang med en uddannelse, kort som lang, let som svær. Hjælpen er blot nogle få klik væk. Så hvorfor ikke tage det første klik allerede i dag? Det er lige her, på ikuf.dk.